• Historisk materiale om København i enevældens tid.
Du skal logge ind for at skrive en note

I dette indledende kapitel zoomer vi ind på byen København, som den så ud i det herrens år 1761. Det skyldes, at det netop var i dette år, Christian Gedde tegnede sit eleverede kort. Kapitlet giver et øjebliksbillede af byen, hvorpå de følgende tematiske kapitler beretter, hvordan øjebliksbilledet var opstået over tid, og hvad det videre udviklede sig til.

Vi begynder med selve Geddes kort, som vi kigger nærmere på for at analysere, hvad det fortæller os om byen i 1761. Derpå ser vi på faktorer, der i særlig grad gjorde byen både stor og egenartet i sammenligning med andre danske byer. Endelig beskrives byen ud fra emner som befolkningstal, erhverv, boligformer, sanitære forhold og til sidst dens udseende.

Du skal logge ind for at skrive en note

Københavns skyline i 1748 set fra det nuværende Nørrebro. Profilen var typisk for Europas større byer: Høje spir og røde tage omgivet af lave, geometrisk formede volde. Spiret til venstre for midten er Vor Frue Kirkes barokspir, mens den store bygning med tårn til højre for midten er det næsten nyopførte første Christiansborg.

Lauritz de Thurah: Hafnia Hoderna. København, 1748, tab. IV.

Københavns skyline i 1748 set fra det nuværende Nørrebro. Profilen var typisk for Europas større byer: Høje spir og røde tage omgivet af lave, geometrisk formede volde. Spiret til venstre for midten er Vor Frue Kirkes barokspir, mens den store bygning med tårn til højre for midten er det næsten nyopførte første Christiansborg.

Lauritz de Thurah: Hafnia Hoderna. København, 1748, tab. IV.
Du skal logge ind for at skrive en note

Opsummering: Kapitlets hovedpointer

  • Det København, der skildres både på Geddes eleverede kort fra 1761 og det moderne københavnskort, skylder sit helt særlige udseende, at byen allerede tidligt havde fire funktioner, der ikke udøvedes af andre byer i landet. Den var residensstad for den enevældige kongemagt, centrum i landets udenrigshandel, hovedbase for den dansk-norske flåde samt landets hovedfæstning. Hver for sig og tilsammen satte disse funktioner deres tydelige præg på byens udvikling.
  • Befolkningen på godt 80.000 i 1761 var en afspejling af byens funktioner og kendetegnedes bl.a. af en overvægt af militært personel, stats- og hofembedsmænd, og storkøbmænd og –håndværkere.
  • De forskellige socialgrupper boede tæt sammen, både fordi tyende og lærlinge logerede hos deres arbejdsgivere, og fordi de mange lejemål i side- og baghusene udlejedes til såvel soldater som småkårsfolk, mens de mere velhavende boede i forhusene. Ofte var der erhverv i baggårdene og småbutikker i stuer og kældre.
  • Hygiejnen i den sammenstuvede by var meget ringe, fordi folk forrettede deres nødtørft på uhumske lokummer i baggårdene, der kun lejlighedsvis tømtes, og fordi rendestenene brugtes til at føre al slags menneske-, dyre- og industriaffald ud i voldgrave, kanaler og havn. Kloakker kendtes ikke, og stanken var ubeskrivelig.
  • Byen havde dog vandforsyning, idet vand fra oplandets søer ledtes frem til pumper og brønde gennem udborede træstammer. Her måtte husholdningerne hente det i spande.
  • Da store dele af byen var brændt i 1728, havde bebyggelsen et relativt ensartet præg med smalle huse i stærke farver, der øverst oppe kendetegnedes af en gavlkvist. Navnlig i baggårdene var produktions- og staldbygninger opført i bindingsværk.
Du skal logge ind for at skrive en note
ISBN: 9788761658494. Copyright forfatterne og Systime A/S 2017