• Historisk materiale om København i enevældens tid.
Du skal logge ind for at skrive en note

Københavns Havn i slutningen af 1700-tallet, set mod nord. Havnen er fuld af ind- og udgående handelsskibe. Til venstre ses de stadigt eksisterende pakhuse ved Amalienborg. Handelen må dele havnebassinet med flåden, hvis fartøjer ligger for anker ud for Holmen til højre i billedet. Mastekranen stod på Christiansholm eller ’Papirøen’ lige over for Det kongelige Teaters skuespilhus frem til nedrivelsen i 1875. Den bevarede mastekran står på Nyholm længere mod nord.

Københavns Museum

Københavns Havn i slutningen af 1700-tallet, set mod nord. Havnen er fuld af ind- og udgående handelsskibe. Til venstre ses de stadigt eksisterende pakhuse ved Amalienborg. Handelen må dele havnebassinet med flåden, hvis fartøjer ligger for anker ud for Holmen til højre i billedet. Mastekranen stod på Christiansholm eller ’Papirøen’ lige over for Det kongelige Teaters skuespilhus frem til nedrivelsen i 1875. Den bevarede mastekran står på Nyholm længere mod nord.

Københavns Museum
Du skal logge ind for at skrive en note

Opsummering: Dette kapitels hovedpointer

  • I den lange fredsperiode, Danmark befandt sig i mellem afslutningen af Store Nordiske Krig i 1720 og krigen med England i 1807-14, blomstrede dansk handel og skibsfart som aldrig før. Danske handelsskibe sejlede til fjerne destinationer som Karibien i vest, Grønland i nord og Indien og Kina i øst og hjembragte dyrebare laster til København, hvor de blev forarbejdet eller videresolgt til det europæiske marked.

    Så intens og indbringende var handelen og skibsfarten, at det sidste kvarte århundrede af 1700-tallet og de første år af 1800-tallet er blevet kendt som 'Den florissante Periode', den blomstrende tid, i Danmarkshistorien.

  • Provinsens købmænd og skippere deltog i opsvinget, men sejladserne til de fjerne destinationer udgik oftest fra København, hvor de store handelskompagnier, købmænd og redere havde deres kontorer, havneanlæg, pakhuse og værfter. Det skyldtes byens status som monarkiets største by, men også, at den enevældige regering gjorde alt, hvad der stod i dens magt, for at gøre hovedstaden til hele rigets kommercielle centrum.
  • Søfarten, handelen og de afledede aktiviteter såsom skibsbygning, forarbejdning, opmagasinering, proviantering og meget mere satte sig tydelige spor i Københavns udvikling og udseende - spor, der for manges vedkommende kan ses og opleves den dag i dag. Det gælder:

    • Byens plan med de mange udvidelser – ofte kunstigt anlagte øer – beregnet til pakhuse, skibsbyggeri og anden produktion med relation til søfart og handel.
    • Havnen, der i stort omfang skylder handelen sin betydelige størrelse (flåden er den anden grund).
    • Handelskompagniernes hovedkvarterer og pakhuse samt de store købmandsgårde.
    • Byens navne, med betegnelser som Wildersgade, Bodenhoffs Plads, Stanleys Gård, Det blå Pakhus, Trangraven og mange andre, der er opkaldt efter driftige købmænd eller forskellige former for handels- og fremstillingsaktivitet.
    • Dekorationerne på mange af samtidens huse. Kigger man op på deres facader, vil man se en rigdom af Neptun- og Merkurfigurer – søfartens og handelens romerske guder – samt allehånde sukkertoppe, bomuldsballer, tønder og overflødighedshorn.

Du skal logge ind for at skrive en note

Typisk facadedekoration fra det store handelsboom i 1700-tallet. I midten ses handelens gud Merkur (i græsk mytologi Hermes) med den vingede hat og heroldstaven til højre. Havets gud Neptun (Poseidon) er fraværende, men han er repræsenteret ved sin attribut treforken. De to overflødighedshorn symboliserer rigdom og velstand, og pakkerne og tønderne fortæller, hvor rigdommen stammer fra.

Carsten Pape

Typisk facadedekoration fra det store handelsboom i 1700-tallet. I midten ses handelens gud Merkur (i græsk mytologi Hermes) med den vingede hat og heroldstaven til højre. Havets gud Neptun (Poseidon) er fraværende, men han er repræsenteret ved sin attribut treforken. De to overflødighedshorn symboliserer rigdom og velstand, og pakkerne og tønderne fortæller, hvor rigdommen stammer fra.

Carsten Pape
Du skal logge ind for at skrive en note
  • Handelens betydning for Københavns geografi fremgår tydeligt af kortet herunder:
Du skal logge ind for at skrive en note
Københavnerkortet/Københavns Kommune
Københavnerkortet/Københavns Kommune

Område 1 viser i midten det tidligste Christianshavn, der blev anlagt som ny handelsby af Christian 4. tidligt i 1600-tallet. Men det viser også, at bydelen er blevet udvidet med kunstige øer både mod nord og mod syd, og at den er vokset ud i havneløbet i forhold til Strandgade (gul linie), der var den oprindelige kajgade – altsammen for at give plads til værfter og pakhuse. Område 2 var tømmeroplagspladser, da det blev udlagt i forbindelse med opførelsen af Frederiksstaden, men i 1700-tallets sidste fjerdedel blev der også her anlagt værfter og bygget pakhuse.

Du skal logge ind for at skrive en note

Udsnittet af Geddes eleverede kort fra 1761 herunder viser, at det gamle havneområde ved Slotsholmskanalen fortsat fungerede som anløbsplads, men at de store handelsskibe ikke længere kunne gå herind. Det samme gjaldt Nyhavn. De små både i den blå cirkel er pramme, der fører godset fra de større skibe ude i havnen ind i kanalen til den såkaldte Vejerbod, hvor det blev vejet og ført til købmandsgårdene i området.

Du skal logge ind for at skrive en note
Københavns Stadsarkiv
Københavns Stadsarkiv
Du skal logge ind for at skrive en note
ISBN: 9788761658494. Copyright forfatterne og Systime A/S 2017