• Historisk materiale om København i enevældens tid.
Du skal logge ind for at skrive en note

Det er tankevækkende at sammenligne København i slutningen af middelalderen med København i midten af 1800-tallet. I middelalderen og helt frem til Christian 4.s tid kunne byen opfattes som en kystby med havnen liggende ud til det åbne vand, ganske vist beskyttet af nogle småøer. I 1850 virkede den nærmest som en by beliggende ved en stor flod eller flodmunding som fx London eller Hamborg, idet havnen var omsluttet af land til begge sider.

Du skal logge ind for at skrive en note

København ca. 1500.

fra København Fra bispetid til borgertid - Byplanmæssig udvikling til 1840. Stadsingeniørens Direktorat/J. H. Schultz Forlag, 1947. s. 24.

København ca. 1500.

fra København Fra bispetid til borgertid - Byplanmæssig udvikling til 1840. Stadsingeniørens Direktorat/J. H. Schultz Forlag, 1947. s. 24.

København ca. 1850.

fra København Fra bispetid til borgertid - Byplanmæssig udvikling til 1840. Stadsingeniørens Direktorat/J. H. Schultz Forlag, 1947. s. 27.

København ca. 1850.

fra København Fra bispetid til borgertid - Byplanmæssig udvikling til 1840. Stadsingeniørens Direktorat/J. H. Schultz Forlag, 1947. s. 27.

Det var en bemærkelsesværdig udvikling, for hele området øst for havneløbet var kunstigt skabt. Man ser det på øernes lige kanter og på det krumme forsvarsværk, der er bygget ude i vandet længst mod øst.

Du skal logge ind for at skrive en note

Flådens præg på København

Der var to årsager til denne udvikling:

  • Den ene var handelen, hvadenten det nu var i form af Christian 4.s forsøg på at udvikle København til en blomstrende handelsby ved at anlægge Christianshavn, eller i form af de kunstige øer, der blev anlagt af driftige købmænd og skibsbyggere, da byens handel for alvor tog fart i 1700-tallet. Dette aspekt er behandlet i Kapitel 3: 'Storhandelens by'.
  • Den anden årsag var det forhold, at København allerede i 1500-tallet blev hjemsted for den dansk-norske flåde. En flådebase kræver godt med plads til sine mange funktioner: Skibsbygning og -udrustning, opmagasinering, administration, boliger til mandskabet m.m., og dette pladsbehov blev imødekommet ved stadige udvidelser af basens areal og faciliteter i det lave vand udfor byen.

Et blik på Geddes eleverede kort fra 1761 viser, hvor stor en del af byen flåden ikke blot lagde beslag på, men decideret skabte eller definerede. Følg med på kortet herunder:

  • Bremerholm (1) opstod på en lille ø eller holm længe før byen udvidede sig omkring den.
  • Slotsholmen (2) blev tidligt hjemsted for flådens magasiner.
  • Nyboder (3) blev anlagt på bar mark fra og med 1631 og eksisterede således, endnu inden København blev udvidet mod nord i 1640'erne (se Kapitel 2: 'Enevældens by').
  • Det, vi i dag kalder Holmen (4), er en række kunstigt skabte øer anlagt fra og med 1690 for at imødekomme flådebasens voksende behov for plads.
  • Desuden lå der en række bygninger og mindre anlæg spredt rundt omkring i byen. De er ligeledes markeret med rødt.
Du skal logge ind for at skrive en note
Københavns Stadsarkiv
Københavns Stadsarkiv
Du skal logge ind for at skrive en note

Hør Frank Allan Rasmussen fortælle om København som flådens hjemsted:

Flådens leje

Du skal logge ind for at skrive en note

Se og hør Jakob Seerup fortælle om flådens mange anlæg i København:

Flådebyen København

Du skal logge ind for at skrive en note

Opsummering: Dette kapitels hovedpointer

  • Dette kapitel fokuserer på flåden som en væsentlig og temmelig overset medskaber af København, som vi kender byen i dag. Dets hovedpointe er, at vi kun kan forstå byens historiske udvikling til fulde, og dermed læse det moderne københavnskort korrekt, når vi medtager flådens betydning for byens struktur og udseende.
  • Betydningen var både geografisk (byens areal udvidede sig betragteligt på grund af flådens behov), social (Nyboder var en stor selvstændig enklave i København med egne livsnormer og egen justits), og økonomisk (Holmens var byens største arbejdsplads, og flåden afgav mange ordrer til private købmænd og skibsbyggere).
  • Kapitlet præsenterer to københavnske cases som eksempler på dette:

    • En om Holmen, der var fællesbetegnelse for alle flådens arealer, institutioner og faciliteter omkring havnen (nr. 1, 2 og 4 på kortet herover).
    • En om Nyboder, der i flere hundrede år var bolig for 'Holmens faste stok', altså flådens fastansatte håndværkere og matroser (nr. 3 på kortet).

Men først må vi sætte tingene i perspektiv og se nærmere på baggrunden for det hele. Hvad var en flåde i 1600- og 1700-tallet? Hvordan udkæmpede man krige til søs? Og hvilke krav stillede disse forhold til flådens base?

Du skal logge ind for at skrive en note
ISBN: 9788761658494. Copyright forfatterne og Systime A/S 2017