• Historisk materiale om København i enevældens tid.
Du skal logge ind for at skrive en note

Kast et blik på nedenstående udsnit af Københavns befæstning, således som den er aftegnet på Geddes eleverede kort fra 1761. Prøv at bestemme, hvilke hovedkomponenter fæstningsvolden er bygget op af.

Du skal logge ind for at skrive en note
Københavns Stadsarkiv. Bearbejdet af forfatteren.
Københavns Stadsarkiv. Bearbejdet af forfatteren.
Du skal logge ind for at skrive en note

Som man vil se, består befæstningen af en vold og en voldgrav, der begge er udformet efter strengt geometriske principper, med rette linier og mange vinkler. Trekanten synes helt at dominere anlæggets form. Volden, der i tidligere tider ville have løbet langs voldgraven i en lige bane, er nu opdelt i korte sektioner af en række store, pilespids-formede fremspring. I voldgraven foran de korte voldstykker ligger endnu en række trekantede strukturer, og på ydersiden af graven ses nogle mærkelige rombeformede felter – dem vender vi tilbage til.

De pilespidsformede fremspring er den tidlig-moderne europæiske befæstnings grundmodul. De hedder i fagsproget bastioner, mens de forsvarsanlæg, de indgår i, kaldes bastionære befæstninger. Bestemt ikke nogen mundret betegnelse, men der er ingen vej udenom – man må lære den udenad, hvis man vil læse videre i dette kapitel. Voldstykkerne mellem bastionerne kaldes kurtiner og de små trekanter i voldgraven raveliner. Dem vender vi også tilbage til. Her og nu er det vigtigt ikke at lade sig skræmme af de mange fagudtryk.

Som det fremgår af Geddes kort herunder, lå Københavns befæstning i 1761 som en sluttet ring omkring byen. Det havde den gjort, siden den sidste del af volden var blevet færdig i 1692. Befæstningen beskyttede byen og flådebasen, men kom i længden også til at virke som en snærende spændetrøje for hovedstadens vækst. Det var nemlig ikke tilladt at bygge uden for voldene for ikke at give en fremrykkende fjende dækning. Først ved midten af 1800-tallet var befolkningspresset blevet så stort – og den militære tænkning ændret så meget – at befæstningen blev nedlagt og dele af den sløjfet.

Du skal logge ind for at skrive en note

Befæstningens navnestof: Kastellet (1), Østervold (2), Nørrevold (3), Vestervold (4) og Christianshavns vold (5).

Københavns Stadsarkiv

Befæstningens navnestof: Kastellet (1), Østervold (2), Nørrevold (3), Vestervold (4) og Christianshavns vold (5).

Københavns Stadsarkiv
Du skal logge ind for at skrive en note

Opsummering: Dette kapitels hovedpointer

Kapitlet handler om, hvordan den befæstning, der er skildret på Geddes kort, blev til og hvad der siden blev af den. Dets hovedpointer er følgende:

  • Den befæstningstype, der opstod i 1500-tallet, kendes som den bastionære befæstning, fordi dens hovedkomponent er rækker af mangekantede eller pilespidsformede fremspring, der med et fagord kaldes bastioner.
  • Den bastionære befæstning var så effektiv, at den blev det foretrukne forsvarsværk i Europa fra 1500-tallet og tre århundreder frem.
  • Effektiviteten skyldtes befæstningens særlige udformning, der dels neutraliserede fjendens belejringsartilleri, dels tillod forsvaret at koncentrere sin ildkraft og at forsvare hele fæstningens periferi med egen kanonild.
  • København blev omgivet med en bastionær befæstning ad flere omgange, begyndende med Christian 4. Den udvidedes i takt med byens udvidelser og blev navnlig efter Stormen på København i 1659 ombygget til et topmoderne anlæg, der indbefattede Kastellet. Fra og med 1692, hvor nutidens Christianshavns Vold blev færdigbygget ude i vandet, var København helt omsluttet af volde med kun fire porte.

Inden vi går over til at se på befæstningens udformning, skal vi dog diskutere, hvorfor det er både væsentligt og interessant at beskæftige sig med en bys forsvarsværker i historisk belysning.

Du skal logge ind for at skrive en note
ISBN: 9788761658494. Copyright forfatterne og Systime A/S 2017