• Historisk materiale om København i enevældens tid.
Du skal logge ind for at skrive en note

Tekster og byvandringer

Dette materiale er beregnet for de gymnasiale uddannelser og kan anvendes både til undervisningsforløb i klassen og forberedelse og gennemførelse af klassebesøg i København. Det består dels af et antal tekster om byen og dens historie, dels af et antal byvandringer med indlagte opgaver. Tidsrammen er 1700-tallet, dog med tråde tilbage til 1600-tallet, hvor det er relevant, og udgangspunktet for hele fremstillingen er et berømt kort over København, som blev fremstillet i 1761. Herom mere nedenfor.

Du skal logge ind for at skrive en note

Formål

Formålet med materialet er trefoldigt:

  1. For det første skal det bibringe eleverne kendskab til og forståelse af byen København i dens historiske dimension, med særligt fokus på 1700-tallet. Ideelt set kan dette formål opfyldes gennem en kombination af arbejde med teksterne i klassen eller som gruppearbejde og gennemførelse af (nogle af) byvandringerne. København skal gøres tilgængelig for eleverne som en central kilde til Danmarks historie.
  2. For det andet og lidt bredere sigter materialet på at give eleverne indsigt i de mekanismer, der historisk set får byer til at vokse og giver dem deres konkrete form og udseende. Dermed er der også et element af 'introduktion til byhistorie' (og almendannelse) i materialet.
  3. For det tredje skal eleverne lære at forholde sig iagttagende og analyserende til bygninger og byrum, ligesom de skal kunne øve sig i at læse bykort, gamle som nye, og drage konklusioner om byens historie gennem analyser af disse. Der er derfor løbende indlagt elevaktiverende opgaver i teksterne og byvandringerne.
Du skal logge ind for at skrive en note

'Geddes eleverede kort'

Udgangspunktet for materialet er et nedslag i året 1761. Dét år tegnede ingeniørofficeren Christian Gedde nemlig et enestående kort over København, der er lagt til grund for hele fremstillingen af byens historie. Historien og kortet går så at sige hånd i hånd gennem alle tekster og byvandringer.

Det betyder dog ikke, at alting handler om præcis 1761. Det er meningen med teksterne at vise, hvordan København fik den form, den havde på Geddes kort, og hvordan denne form ligger til grund for byens fortsatte udvikling helt frem til i dag.

Kortet går under navnet 'Geddes eleverede kort' - en betegnelse, man som læser bør notere sig og huske - fordi det ikke blot viser gadernes forløb og andre fysiske forhold, således som det er karakteristisk for almindelige bykort. Gedde har samtidig rejst husene op (eleveret dem) og viser os deres facader, ligesom vi får byens volde at se i skråperspektiv. Et andet fortrin ved kortet er, at det er næsten korrekt målt op.

Her er til eksempel Strøget med omgivelser, inklusive Vestervold til venstre. Kortet forstørres som alle kort i bogen, når du klikker på det:

Du skal logge ind for at skrive en note
Københavns Stadsarkiv
Københavns Stadsarkiv
Du skal logge ind for at skrive en note

Geddes eleverede kort giver med andre ord en beskrivelse af København i 1761, der i detaljerigdom overgår alle andre kort i samtiden. Derfor danner det udgangspunkt for fremstillingen her. Kapitel 1 begynder således med en analyse af kortet i dets historiske sammenhæng: Hvad kan man læse ud af det om byens struktur og historiske udvikling?

Du vil finde et link til kortet – og til et moderne Københavnskort – øverst på alle sider i materialet. Prøv at åbne linket. Du skifter fra det ene kort til det andet ved at trække i håndtaget i øverste højre hjørne på den nye side.

Du skal logge ind for at skrive en note

Hør Peder Dam fortælle både om det eleverede kort og de såkaldte kvarterkort over byens enkelte kvarterer, som Christian Gedde havde fremstillet i 1757-58, og som også bruges mange steder her i materialet:

København i fuglehøjde

Københavns 12 bydele - kvarterkort

Du skal logge ind for at skrive en note

Desuden kan du på Københavns Stadsarkivs hjemmeside læse mere om

Du skal logge ind for at skrive en note

Vinklingen af stoffet

Dette, at udgangspunktet for materialet er et historisk kort over København, har været bestemmende for fremstillingens tilgang til byens historie på to måder:

  1. For det første er et kort en skildring af en bys fysiske struktur og udseende, således som disse har formet sig i gennem byens konkrete historiske udvikling. Den historie, man kan udlæse af kortet, er derfor i særlig grad byens fysiske historie, eller sagt på en anden måde, byens 'egen' historie som fysisk realitet.

    Dét har været bestemmende for fremstillingens fokus: Den handler i al væsentlighed om det fysiske aspekt af Københavns historie i den givne periode – byens udvidelser, bebyggelsens form og udseende, gadernes plan, husenes facader, skiftende æstetiske normer o.m.m.

    Det betyder dog ikke, at det hele handler om mursten og mørtel. Tværtimod. Byer er levende organismer, der planlægges, bygges og bebos af levende mennesker. Derfor optræder der en lang række 'rigtige' mennesker i fremstillingen, fra konger, købmænd og arkitekter til håndværkere, matroser og tjenestepiger. Blot skal det understreges, at der ikke er tale om en københavnsk socialhistorie.

  1. For det andet er der trods alt grænser for, hvor meget man kan udlæse af et kort uden at kende den historiske sammenhæng. Derfor er det et hovedformål med teksterne i dette materiale at tilvejebringe en baggrundsviden eller nogle analytiske redskaber, der kan forklare, hvorfor byen ser ud som den gør, både på Geddes eleverede kort og i dag.

    For at give et eksempel er det nemt nok at se på kortet, at København i 1761 var omgivet af forsvarsværker, og at disse bestod volde og voldgrave. Men hvorfor voldene havde et stort antal trekantede fremspring hele vejen rundt, kan man ikke udlæse af kortet. For at læsningen af kortet kan blive til indsigt og give læseren glæden ved at forstå, hvad han eller hun ser, må der en forklaring til.

    Man kunne gribe fat i mange interessante detaljer på Geddes eleverede kort, men fremstillingen her har valgt at fokusere på fire forhold, der på afgørende vis prægede byens udvikling og udseende i 1761. Det sker i kapitlerne 2-5, der omhandler

    • Det politiske system (enevælden) og dets behov for at skabe en pragtby til legitimering og fastholdelse af systemet.
    • Storhandelen og dens behov for infrastruktur som kajanlæg, kanaler, skibsværfter og pakhuse.
    • Den dansk-norske flåde – Østersøens største i det meste af 1700-tallet – og dens behov for basefaciliteter og mandskabsboliger.
    • Befæstningen med dens særlige krav til plads og udformning.

  2. Hvert af de fire kapitler indeholder en almen, introducerende del samt et antal københavnske cases, der tilsammen tjener til at give Geddes kort - eller København i 1700-tallet, eller København i dag - mening på en måde, man ikke ville opleve, hvis man studerede kortet uden forudsætninger. Desuden tjener de til at give byen liv, fordi de dybest set handler om menneskelig aktivitet og dens resultater.

Du skal logge ind for at skrive en note
ISBN: 9788761658494. Copyright forfatterne og Systime A/S 2017