Du skal logge ind for at skrive en note

Det siger sig selv, at det er svært at give en entydig beskrivelse af Nyboder som ramme for nyboderfolkets tilværelse i tidsrummet fra bebyggelsens opførelse i 1630’erne til ca. 1800, hvor denne bog slutter. Mange ting ændrede sig i perioden, ligesom de gjorde for Københavnerne og den danske befolkning i almindelighed, sædvanligvis til det bedre. Beskrivelserne i det følgende er derfor meget generelle.

Du skal logge ind for at skrive en note

Lov og orden

Nyboder var som tidligere nævnt ikke en kaserne i snæver forstand. Men det var heller ikke en ganske almindelig bydel i København, for beboerne levede under Søetatens kontrol og efter dens retsnormer. Det gjaldt ikke kun de tjenstgørende mænd, og ikke kun i arbejdstiden, men også deres koner og børn i alle døgnets timer. Kom en matros i slagsmål med sin nabo efter arbejdstid, var det ikke Københavns politi, der greb ind, men Nyboders egen vagtstyrke, der satte vedkommende i arresten og næste dag overførte ham til Bremerholms sømilitære retspleje.

Søetaten udøvede sin kontrol på flere måder. En af dem var Nyboders vagtstyrke, der bestod af et mindre antal matroser og vægtere under ledelse af en sergent. Den blev oprettet i 1680’erne i kølvandet på alvorlig social uro i bebyggelsen. Uroen skyldtes, at regeringen under Den skånske Krig i 1675-79 havde været ude af stand til at udbetale løn til mandskabet, hvis familier derfor oplevede betydelig social nød og ofte måtte tigge sig til føden.

Det bidrog til utilfredsheden, at Christian 4.s efterhånden halvtreds år gamle længer var stærkt forfaldne, hvad en regeringskommission da også måtte indrømme. For at imødekomme beboernes klager udførte man en hovedrenovation af bebyggelsen og udnævnte samtidig endnu en myndighedsperson, en inspektør, der skulle forestå den løbende vedligeholdelse og i det hele taget holde opsyn med ind- og udflytning, lejekontrakter og den generelle orden i området.

Til vagten opførte man en vagtbygning med en klokkestol i gården. Små hundrede år senere blev bygningen nedrevet og erstattet af en ny bygning, der er bevaret til i dag. I tilslutning til den nye vagt opførtes et sprøjtehus, således at man kunne tage kampen op mod ildebrand.

Du skal logge ind for at skrive en note
Carsten Pape
Carsten Pape
Københavns Museum
Københavns Museum
Nyboders anden vagtbygning fra 1787. Bygningen er lettere ombygget, bl.a. lå der oprindeligt et sprøjtehus i dens højre del. På billedet til højre ses klokkestolen.

For yderligere at styrke kontrollen med Nyboders befolkning besluttede man i 1696 at indlogere et antal officerer og skippere med familier i bebyggelsen. Disse højtstående ansatte i Søetaten havde ellers holdt sig langt væk fra det rå Nyboder, men nu fik de tildelt hele (udelte) huse rundt om i længerne. I 1801-04 blev der opført syv store officershuse i enden af hver sin nybyggede længe, af hvilke flere er bevaret til i dag.

Endelig hørte det med til kontrollen, at livet i bydelen havde visse militære islæt. Man blev vækket af Nyboderklokken ved vagtbygningen og trådte an til mønstring, før man under kommando marcherede hen til Bremerholm eller over til Nyholm. Her blev der holdt en timelang arbejdsparade med navneopråb for hele mandskabet. Om aftenen gik vagtmandskabet med en trommeslager 'tappenstreg' fra vagtbygningen og rundt om bebyggelsen for at markere, at færdsel uden døre var forbudt, medmindre man var i besiddelse af en passérseddel.

Du skal logge ind for at skrive en note

Boligerne

Nyboders mange længer var fra starten dårligt bygget og led dertil i lange perioder under manglende vedligeholdelse. Som sagt måtte en regeringskommission i 1680'erne konstatere, at bebyggelsen var i en tilstand af fremskredent forfald. Den efterfølgende renovering hjalp selvfølgelig på forholdene, men dårlig vedligeholdelse var og blev et problem. Fotografier fra 1900-tallet viser det tydeligt:

Du skal logge ind for at skrive en note

Den bevarede længe fra Christian 4.s tid på billede fra det tidlige 1900-tal (bemærk bilerne i baggrunden). Bevaringstilstanden er ikke imponerende. Billedet er interessant ved at vise 'torvehandel' på gaden, et gammelt fænomen i bebyggelsen.

Københavns Museum

Den bevarede længe fra Christian 4.s tid på billede fra det tidlige 1900-tal (bemærk bilerne i baggrunden). Bevaringstilstanden er ikke imponerende. Billedet er interessant ved at vise 'torvehandel' på gaden, et gammelt fænomen i bebyggelsen.

Københavns Museum

Problemet blev ikke mindre af, at længerne var overfyldte, både fordi man i 1600-tallets sidste fjerdedel som nævnt indsatte to familier i de enkelte huse ved at dele dem på langs, og fordi mange beboere udlejede kamre og lofter til en eller flere enkeltpersoner eller hele familier. I 1752, umiddelbart inden man gik i gang med at opføre de første to-etagers længer, blev der ligefrem stillet krav om, at beboerne skulle have én eller to logerende boende i deres hjem.

Du skal logge ind for at skrive en note

Jørgen Barfod har beregnet følgende fordeling af beboere på huse i 1728 (Christian IV's Nyboder, 1983, s. 193). Tabellen kan fx vise, hvor mange huse der havde 10 beboere (48 – gul markering) og så fremdeles. Bemærk, at ordet 'hus' går på de oprindelige boliger, der lå i hele længens bredde, men som jo var blevet delt i to sidst i 1600-tallet. De 10 beboere i hvert af 48 huse skal derfor fordeles med gennemsnitligt fem i hver af husets to lejligheder:

Du skal logge ind for at skrive en note
Beboere2345678 910111213141516
Huse259232438373848563646504134
Beboere171819202122232425262728293031
Huse222115895331011111
Du skal logge ind for at skrive en note

Området

Nyboder var på mange måder i dårlig hygiejnisk stand. Det var resten af København også, men matrosbyen var tænkt anderledes. For eksempel havde det været Christians 4.s hensigt at brolægge gaderne, men det skete først for alvor langt op i 1700-tallet trods flere spage tilløb.

I stedet brugte beboerne de brede pladser, som gaderne reelt var, til affaldsplads. Stanken må have været ubeskrivelig, ikke mindst da beboerne holdt mange køer og grise i gårdene mellem de parallelle længer. I 1718 opslog inspektøren en plakat med følgende ordlyd:

Advares alle og enhver, der bor her i Nyboders huse, og forbydes hermed alvorligt alle dem, som holder køer eller svin, at kaste nogen uhumskhed, hvad den end kaldes og som kan samles op, ud på gaderne. Den slags skal lægges i en trækasse i deres gårde, indtil det kan blive ført bort, og hver kasse skal være indrettet således, at ingen skade tilføjes huset eller er til nogen ulejlighed for naboerne. Såfremt de ikke har råd til at ordne dette, skal både køer og svin afskaffes, men de, der beholder sådanne kreaturer, skal handle således, at naboerne ikke lider nogen skade, sådan som det ofte er sket.

Jørgen H. Barfod: Christian IV’s Nyboder. Nyboders første 100 år (Maritim Kontakt 5). Kontaktudvalget for dansk maritim historie- og samfundsforsknings, 1983. S. 183. Moderniseret af Carsten Pape.

Plakaten var led i et forsøg på at indføre systematisk renovation, men effekten var minimal. Mange år senere kunne renovationsvognen end ikke komme ind i gaderne på grund af affaldet. Møget lå tæt op ad husmurene og spærrede de rendestene, der ellers var blevet anlagt til at bortlede regnvandet. Da Nyholm blev anlagt som kunstig ø i 1690 (se Case #1: Holmen), blev hundreder af vognlæs møg fjernet fra Nyboders gader og kørt ud til opfyldningen.

Tømningen af lokummerne eller retiraderne i baggårdene var længe overladt til beboerne selv. Meget sivede ud i undergrunden, resten blev smidt ud på gaderne, hvor det bidrog til den almindelige mangel på hygiejne. Først i 1770 blev der indført natrenovation ved de såkaldte natmænd, der øsede de menneskelige efterladenskaber op i spande og bar dem gennem køkkenerne ud til deres vogn på gaden. Hvis man glemte at stille lidt snaps frem til dem, kunne man være sikker på, at de spildte noget af indholdet på køkkengulvet.

Du skal logge ind for at skrive en note
Københavns Museum
Københavns Museum
Carsten Pape
Carsten Pape
Lokummerne eller retiraderne stod i gårdene mellem længerne. I dag ville vi ikke bryde os om at benytte dem, men de var nu ikke mere uhumske end andre steder i København. Til højre ses det bevarede lokum ved Nyboders Mindestuer.

Vandforsyningen var ligeledes et problem. Oprindelig var der kun to vandposter, der imidlertid blev udvidet med fire i slutningen af 1600-tallet. Seks vandposter var dog ikke meget til flere tusinde mennesker. Hvis der på et tidspunkt var udbrudt brand i bebyggelsen, ville man intet kunnet have stillet op.

Du skal logge ind for at skrive en note

Skoler og undervisning

Et af Christian 4.s formål med opførelsen af Nyboder var at skabe rammer for en fortløbende rekruttering af mandskab til flåden og Holmen blandt nyboderfolkets børn. Til den ende var det nødvendigt at kunne tilbyde børnene skolegang. Det vidste man tidligt i Søetaten, hvor en skolemester omtales allerede i 1592 og en skole på Bremerholm i 1628, ligesom der blev oprettet en skole for 180 drenge på Gammelholm i 1743, hvoraf en del kom fra Nyboder.

I selve Nyboder hører man første gang om en skolemester i 1642. Skolen fik tildelt tre huse i en af de nye længer og var i princippet gratis og åben for alle. Pladsen rakte dog kun til 50 drenge eller peblinge. Skole nummer to, ligeledes for 50 drenge, blev oprettet i 1733. Alt i alt forslog 100 pladser dog kun meget lidt, når man betænker, at der i 1700-tallets første halvdel var et sted mellem 2.000 og 3.000 børn i bebyggelsen, og at antallet formentlig steg til det dobbelte, da man fra 1756 påbegyndte opførelsen af de to-etagers længer.

I 1786 kom der dog skred i sagen, da man oprettede i alt seks skoler med hver 100 drenge. Hver skole havde to lærere, og eleverne var inddelt i fire klasser efter alder og evner. Skolerne optog kun drenge, og kun på den betingelse, at forældrene indskrev dem i 'den faste stok', dvs. forpligtede dem til fast ansættelse i Søetaten i tyve år efter endt skole- og læretid.

I 1816-20 blev alle skolerne samlet i Gåsegades (i dag: Vildandegades) to længer. Der var plads til 240 drenge, som stadig skulle være indskrevet i den faste tjeneste efter endt skoletid. For de drenge, der ikke var indskrevet, åbnede man i 1820 en skole til 160 elever i næste gade, Svanegade.

Nyboders piger havde adgang til skoler uden for bebyggelsen fra 1786. Først i 1805 og igen i 1810 åbnede to pigeskoler i selve Nyboder.

Du skal logge ind for at skrive en note

Sygepleje og hospitaler

Søetaten havde sit eget hospital, kvæsthuset eller søkvæsthuset, for de ansatte i flåden og på Holmen. Det var blevet oprettet allerede i 1618 på Bremerholm og førte en noget omflakkende tilværelse, før det i 1777 landede i det kongelige børnehjems smukke bygninger på Christianshavn. Komplekset hedder stadig Søkvæsthuset og lægger i dag meget passende lokaler til Orlogsmuseet.

Søkvæsthuset var imidlertid først og fremmest beregnet til de alvorligt syge, så til at tage sig af mindre skader og akutte tilfælde ansatte man i 1736 en kirurg i Nyboder, samtidig med at der oprettedes fire små sygestuer rundt omkring i længerne til beboerne – dog kun for mandlige patienter. Først i 1793 kom også koner og børn under statens forsorg i denne henseende.

Kapaciteten var dog utilstrækkelig, så i 1805-6 opførte man Søetatens Hospital på en stor grund skråt overfor Nyboders vagt, idet man nedrev to af Christian 4.s gamle længer, der i forvejen stod tomme. Hospitalet var åbent for både kvinder og mænd i bebyggelsen. Det blev nedrevet i midten af 1800-tallet, hvor det blev slået sammen med Landetatens hospital nogle få hundrede meter derfra.

Du skal logge ind for at skrive en note

Arbejdsspørgsmål - Nyboder som livsramme

  1. Hvordan adskilte Nybodersamfundet sig fra byen København i juridisk og myndighedsmæssig forstand?
  2. Hvem var bydelens øverste myndighed?
  3. Hvilken betydning havde det for beboernes retsstilling?
  4. Gå tilbage til tabellen over antal beboere pr. hus i afsnittet Boligerne.

    1. Hvor mange huse havde 20 beboere eller derover (dvs. 10 eller derover pr. 'lejlighed' på ca. 20 kvadratmeter)?
    2. Hvor mange mennesker rummede hvert hus i den største enkeltgruppe af huse målt på antal beboere? Den næststørste?
    3. Hvor mange mennesker boede der i alt i Christian 4.s Nyboder i 1728? Brug et regneark.

  5. Hvordan kom man af med menneskers og dyrs ekskrementer?
  6. Hvad var grunden til, at man tidligt åbnede offentlige skoler i Nyboder?
Du skal logge ind for at skrive en note
ISBN: 9788761658494. Copyright forfatterne og Systime A/S 2017