• Historisk materiale om København i enevældens tid.
Du skal logge ind for at skrive en note

Den engelske politiker og diplomat Robert Molesworth var i årene 1689-92 Englands gesandt i København, hvor han kom tæt på Christian 5.s hof og landets ledende kredse. Efter sin hjemkomst udgav han en beretning om Danmark, der anskuede landet i et stærkt negativt lys. Årsagen var først og fremmest politisk: Molesworth ønskede med sit skrift at fremhæve og forsvare det engelske parlamentariske system ved at sammenligne det med hvad han opfattede som den stærkt undertrykkende danske enevælde og dens negative indflydelse på landets udvikling. Her er hvad han skriver om København.

Du skal logge ind for at skrive en note

An Account of Denmark as It was in the Year 1692 (uddrag)

[Maden i Danmark er så elendig], at engelske markedsinspektører, der plejer at destruere dårlige produkter eller give dem til fængslerne, på det nærmeste ville rydde markedspladsen, hvis de fandt produkter, der var lige så dårlige som dem, København forsynes med.

I de varme sommermåneder er folk i København konstant plaget af fluer, som de prøver at udrydde med forgiftet vand. Når de stiller dette frem i deres køkkener og værelser, har jeg set spandevis af fluer fejet sammen i et enkelt værelse.

De vigtigste ting i hele Danmark er byen København og Øresund. Jeg vil begynde med byen, især fordi jeg ikke har meget mere at sige om nogen anden by i kongen af Danmarks riger og lande. Ingen anden af hans byer er bedre end St. Albans i England.

København er ikke nogen gammel by og heller ikke særligt stor, nærmest på størrelse med Bristol blandt engelske byer. Men antallet af bygninger vokser dag for dag til trods for de mange hindringer, den er underlagt. Dens befæstning lægger beslag på en god del mere jord, end der er bebygget, og rummer mange små bygninger, der nok vil blive revet ned, når byen bliver mere velhavende.

Byens beliggenhed er en af de bedste i verden for handel på grund af dens glimrende havn. Der er ingen tvivl om, at hvis København var en fri by, ville den være hele Østersøens markedsplads og gennemgangshavn. Havnen er omsluttet af byens befæstning, og indsejlingen til den er så snæver, at der kun kan passere et skib ad gangen. Indsejlingen bliver hver nat lukket med en stærk bom. Kastellet på den ene side og et godt blokhus velforsynet med kanoner på den anden [bastionen Neptunus, i dag Batteriet Sixtus] kontrollerer åbningen.

Inde i havnen ligger den kongelige flåde. Hvert skib har sin bestemte plads. En gangbro af træ går hele vejen rundt om flådens leje, bygget i vandet på en sådan måde, at alle skibe kan inspiceres lige så let og ubesværet, som om de lå oppe på land. Denne havn er stor nok til at rumme 500 skibe, og hverken vind eller fjender kan skade dem det mindste. Rheden udenfor er vældig god og sikker [...] Sammenfattende kan denne havn i alle henseender med rette betragtes som en af de bedste i verden.

Byen er stærk, fordi den ligger på fladt marskland uden højdedrag omkring sig. Luften er dårlig på grund af stanken fra kanalerne, der skærer sig igennem den. Voldene består kun af jord og tørv, men er opført efter reglerne for moderne befæstninger og er i en tålelig stand. Bygningerne både i denne by og andetsteds er meget tarvelige, da der er tale om bindingsværk, hvor mellemrummene mellem tømmeret er udfyldt med mursten.

Man kan se, at alle de gode offentlige bygninger i byen, såsom Børsen, Tøjhushavnen, Rundetårn osv., er bygget af kong Christian 4., den nuværende konges bedstefar […] Men selvom de smukkeste bygninger i byen skyldes ham, glemte eller udskød han opførelsen af et slot til sig selv og sine efterfølgere, og ingen har iværksat det siden til trods for, at intet kongerige har større grund til det. Denne kongeresidens er nemlig den værste i verden – forfalden, tarvelig og ubekvem. Den er lige så dårlig som havnen er god. Adskillige adelige bor uendeligt meget bedre end den kongelige familie. Dog har kongen til trøst en glimrende hestestald i nærheden og en smuk, stor have med et havehus kaldet Rosenborg et stykke vej fra slottet i den anden ende af byen.

Kongen af Danmarks hof kan i henseende til pomp og pragt næppe kaldes kongeligt. Den luksus og ekstravagance, man kender fra Europas sydligere hoffer, er lige så lidt som disses rigdomme nået op til det fjerne Nord. Det er ganske vist rigtigt, at deres manerer er forholdsvis forfinede i forhold til tidligere på grund af deres tætte forbindelser til Frankrig. De foretrækker fransk mode, franske tjenestefolk og franske officerer i hæren.

Du skal logge ind for at skrive en note
ISBN: 9788761658494. Copyright forfatterne og Systime A/S 2017